Anvender du forskellige søgemaskiner alt afhængigt af, hvilken information du søger?
Veksler du mellem at bruge f.eks. Google, StartPage og DuckDuckGo?
Benytter du dig af relevante databaser til at opsøge ressourcer i forbindelse med opgaveskrivning?
Bruger du f.eks. Infomedia eller bibliotek.dk til at finde artikler og bøger?
Målretter du din søgning ved at bruge bestemte nøgleord eller de indbyggede søgeværktøjer?
Bruger du f.eks. gåseøjne til at søge efter en ordret formulering, eller Googles værktøjer til at frasortere visse resultater?
Udvider du dine søgeresultater ved at søge på flere sprog?
Søger du f.eks. på engelsk eller tysk, hvis du vil finde information som ikke er Danmark-specifikt?
Vurderer du afsenderens intention, når du læser eller ser noget på nettet?
Tænker du f.eks. over, hvilken politisk overbevisning skribenten har, eller om afsenderen forsøger at sælge dig noget?
Tager du stilling til hvorvidt den information du finder på nettet, er troværdigt?
Overvejer du f.eks. hvem der er afsender, hvornår det er skrevet, og om det er skrevet i alvor?
Sammenligner du information fra flere kilder for at tjekke, om det er rigtigt?
Forsøger du f.eks. at bekræfte det du læser på blogs og sociale medier gennem nyhedsmedier som DR og TV2?
Arbejder du struktureret med at indsamle noter, som er letoverskuelige og brugbare?
Er du f.eks. god til at tage noter i timerne, som du kan bruge i forbindelse med eksamenslæsning?
Organiserer du dine dokumenter og ressourcer i mapper, så du hurtigt kan genfinde den information du søger?
Er du f.eks. god til at genfinde en hjemmeside vha bogmærker, eller kan du hurtigt finde en gammel skriveopgave på din computer?
Overvejer du hvor det giver bedst mening at gemme dine digitale dokumenter, billeder og videoer?
Tænker du f.eks. over, om du bør gemme din skriveopgave både på USB og lokalt?
Når du arbejder sammen med andre, fordeler I arbejdsbyrden så det er tydeligt hvem der skal gøre hvad og hvornår?
Laver I f.eks. en plan med deadlines og ansvarsområder?
Benytter du digitale programmer eller services til at indsamle kommentarer og idéer, f.eks. i forbindelse med gruppearbejde?
Bruger du f.eks. Mindmap til at lave brainstorms eller Padlet til at udveksle idéer?
Anvender du digitale værktøjer til at kommentere, justere og give konstruktiv kritik i forbindelse med gruppearbejde?
Bruger du f.eks. kommentar-funktionen i Word eller sporer du dine forslag til ændringer, så alle kan se, hvad der er blevet lavet om?
Overvejer du hvornår det giver mening at arbejde digitalt, og hvornår det bedst kan betale sig at arbejde analogt?
Er det f.eks. lettere at brainstorme med post-its (analogt arbejde), eller hurtigere at slå noget op på Google end i en fagbog (digital løsning)?
Når du arbejder online, har du nemt ved at holde koncentrationen om én arbejdsopgave, uden at blive distraheret?
Er du f.eks. god til at ignorere Facebook-beskeder, hvis du sidder og skriver en opgave?
Er du god til at prioritere dine arbejdsopgaver og undgå overspringshandlinger?
Kan du f.eks. vente med at se Netflix eller sidde på YouTube indtil efter du har afleveret din opgave?
Formår du selvstændigt at finde løsninger på tekniske problemer, når de opstår?
Kan du f.eks. gennemskue hvorfor du ikke kan printe, og efterfølgende ordne problemet?
Når du kommunikerer digitalt, tilpasser du dit sprog og tone til din modtager?
Skriver du f.eks. anderledes til din underviser, end du gør til din bedste ven?
Overvejer du om de billeder, videoer og beskeder du sender, bør være private eller skal ligge synligt for andre?
Kunne du f.eks. forestille dig at lave en lukket klassegruppe på Facebook til at diskutere en opgave, som ikke er relevant for dine øvrige Facebook-venner?
Tænker du over, om du kan stå inde for det du skriver på nettet, inden du sender det?
Overvejer du f.eks. om du ville sige det samme hvis du stod ansigt til ansigt med din modtager?
Er du god til at leve dig ind i andres følelser, tanker og holdninger, når du møder dem på nettet?
Kan du f.eks. fornemme, når din klassekammerat føler sig stresset og ikke har overskud til at svare din besked med det samme?
Overvejer du fordele og ulemper ved at bruge forskellige medietyper (lyd, billede, video, tekst) til at løse en bestemt opgave?
Tænker du f.eks. over, hvornår billeder og figurer kan hjælpe med at forklare et svært emne?
Vurderer du hvilket type digitalt device (mobil, tablet, bærbar) er det bedste redskab at bruge, til den opgave du står overfor?
Bruger du f.eks. en bærbar, snarere end din mobil, til at skrive lange skriftlige opgaver?
Orienterer du dig i en tjeneste eller apps vilkår og betingelser inden brug, så du er opmærksom på hvad du kan og må?
Ved du f.eks. hvad du må lægge på YouTube, og hvad konsekvenserne for overtrædelse af videoplatformens reklame- og indholdsregler er?
Gemmer du dit færdige arbejde i en filtype, som kan tilgås og vises på tværs af styresystemer og devices?
Afleverer du f.eks. dine skriftlige opgaver som PDF?
Redigerer du let dine billeder og videoer når der er behov for justeringer og tilføjelser?
Tilføjer du f.eks. undertekster til en video, klipper to filer sammen eller lægger et farvefilter på dine billeder?
Overvejer du hvor grænser går mellem inspiration og kopi, når du genbruger og genfortolker dele af andres digitale produktioner?
Tænker du f.eks. over, om du må dele andres memes og bruge musikstykker til at lave remixes?
Sørger du for, at dine digitale produktioner har et sammenhængende udtryk?
Er du f.eks. opmærksom på at bruge samme skrifttype, margen og farver igennem hele brødteksten?
Anvender du genvejstaster eller indbyggede funktioner til at autogenerere dele af din opgave?
Bruger du f.eks. værktøjer til at tilføje sidetal eller opstille en indholdsfortegnelse?
Anvender du digitale hjælpemidler til at styre dine mundtlige oplæg?
Bruger du f.eks. en presenter til at trykke frem og tilbage i slideshow, og bruger du en timer til at overholde tiden?
Overvejer du fordele og ulemper ved forskellige præsentationsværktøjer?
Tænker du f.eks. over, at Prezi kræver internetforbindelse mens Keynote og PowerPoint kan præsenteres offline?
Har du nemt ved at sammensætte materialer fra flere steder til én præsentation?
Indsætter du f.eks. YouTube-videoer i dit slideshow, og kan du finde ud af at sammenflette to tekstdokumenter?
Er din formidling klar og tydelig, så publikum nemt får overblik over dine pointer?
Er du f.eks. god til at lave slides som ikke er teksttunge og som har en logisk rækkefølge?
Forstår du hvornår og i hvilken grad digitale hjælpemidler må anvendes i en eksamenssituation?
Er du f.eks klar over, hvilke hjemmesider du må besøge, når du sidder i eksamenslokalet?
Er du opmærksom på licenser som copyright og creative commons, når du bruger noget fra nettet?
Tænker du f.eks. over, hvilke billeder du må bruge i en opgave, og hvordan ophavspersonen skal krediteres?
Er du bevidst om gældende lovgivning i forbindelse med digital adfærd?
Er du f.eks. klar over, hvad der er ulovligt at sige om andre, og hvad konsekvenserne kan være for online trusler og deling uden samtykke?
Kan du gennemskue, om dine digitale rollemodeller har en kommerciel intention bag deres indhold?
Overvejer du f.eks. om din yndlings-YouTuber eller influencer på Instagram forsøger at sælge sine følgere noget?
Beskytter du dig selv, ved at være varsom med hvor du opbevarer og deler dine personlige oplysninger?
Sørger du f.eks. for, at du ikke efterlader din bærbar eller mobil ulåst med andre personer i nærheden?
Tænker du over, hvordan du præsenterer dig selv online?
Viser du f.eks. dine interesser og styrker frem, gennem billeder og opslag på sociale medier?
Er du opmærksom over, hvor meget du bruger din mobil?
Ved du f.eks. hvor ofte du tjekker den og hvor mange minutter du bruger på mobilen om dagen?
Husker du at tage hensyn til dine fysiske omstændigheder, når du arbejder digitalt i længere tid?
Tager du f.eks. pauser fra opgaveskrivning af og til, for at strække benene?
Tilpasser du standardindstillingerne i dine apps og programmer, så du aktivt vælger funktioner til og fra efter behov?
Slår du f.eks. nogle notifikationer fra og styrer du, om dine apps skal have adgang til din kamerarulle og kontaktliste?
Navnet vil fremgå på dit resultat
Vælg alle de områder som du mener, at det er særligt vigtigt at være dygtig til (min. 3).
Linket til dit resultat sendes på email
Din email er ikke synlig for nogen og anvendes ikke til markedsføring
Digitale studiekompetencer
Sådan gør du
Godkend "Vilkår og betingelser"
Klik på den grønne knap "Start"
Svar på spørgsmålene i undersøgelsen
Se dit personlige resultat efter få sekunder
Opdateret 2. Dec. 2018
1. Velkommen
1.1 Vi har udarbejdet disse servicevilkår (”Vilkår”), så du ved, hvilke regler der gælder for vores forhold til dig. Vilkårene gælder for din brug af Center for Digital Dannelse (i det følgende benævnt ”vi”, ”vores”, ”os”) tjeneste Det Digitale Kompetencehjul (i det følgende benævnt ”Tjenesten”), og udgør en juridisk bindende kontrakt mellem dig og os.
1.2 For at kunne anvende vores Tjeneste, skal du have accepteret Vilkårene som præsenteres for dig:
- forinden du anvender vores Tjeneste.
- når vi foretager væsentlige ændringer i Vilkårene.
1.3 Vilkårene gælder for din brug af Tjenesten og du skal derfor læse dem grundigt igennem.
2. Accept af vilkår
2.1 Du kan ikke anvende vores Tjeneste medmindre, at du accepterer Vilkårene. Når du accepterer Vilkårene accepterer du at overholde og være bundet af Vilkårene.
2.2 Du skal være minimum 13 år for at kunne acceptere vilkårene selv. Hvis du er under 13 år, kan du kun anvende tjenesten under opsyn af en forældre eller værge, der på dine vegne accepterer at overholde og være bundet af Vilkårene.
3. Ændringer
3.1 Vi prøver hele tiden at forbedre vores Tjeneste. Det betyder, at vi til enhver tid og uden varsel, kan afbryde eller ændre Tjenesten.
3.2 Vi kan til enhver tid opdatere eller ændre vores Vilkår.
4. Rettigheder, som vi giver dig
4.1 Vi har alle rettigheder, herunder immaterielle rettigheder og eventuel knowhow til Tjenesten.
4.2 Du får en tidsbegrænset, ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig ret til at tilgå og anvende Tjenesten. Formålet med din licens er alene at give dig adgang og ret til at anvende vores Tjeneste.
4.3 Du må ikke distribuere, modificere eller videresende indhold af dette website uden skriftlig tilladelse fra Center for Digital Dannelse. Du må heller ikke anvende materialet i kommercielt øjemed. Dette gælder både tekst, billeder, lyd- og videomateriale.
4.4 Ved din accept af Vilkårene indestår du for, at du ikke anvender Tjenesten til ulovlige formål.
5. Rettigheder, som du giver os
5.1 Vores Tjeneste giver dig mulighed for lære, undersøge, evaluere eller teste nogle målbare områder. Når du gør det, har du mulighed for at gemme, sende eller modtage resultatet. Du beholder selvfølgelig ejerskabet over eventuelle immaterielle rettigheder, som du har til testresultatet, men du giver os en licens til at anvende resultatet, som fremkommer som følge af vores levering af Tjenesten.
6. Beskyttelse af personlige oplysninger
6.1 Dit privatliv betyder meget for os. Du kan finde ud af, hvordan dine personoplysninger håndteres, når du anvender vores Tjeneste ved at læse vores privatlivspolitik.
7. Funktionalitet og garanti
7.1 Tjenesten udbydes ”as is” og med den beskrevne standardfunktionalitet uden yderligere garantier af nogen art. Du påtager dig ethvert ansvar forbundet med brug af Tjenesten. Vi garanterer således ikke, at Tjenesten opfylder dine krav, eller at Tjenesten fungerer fejlfrit.
7.2 Du er bekendt med, at Tjenesten, som alle andre software-baserede tjenester, kan indeholde fejl og uhensigtsmæssigheder. Sådanne fejl og uhensigtsmæssigheder afhjælpes, hvis det er muligt, i forbindelse med vores løbende vedligeholdelse af Tjenesten. Du kan ikke stille krav om nogen bestemt afhjælpning eller gøre misligholdelsesbeføjelser gældende med virkning for fortiden.
7.3 Såfremt vores Tjeneste er afhængig af indsamlede oplysninger fra dig til at fremlægge foreslåede anbefalinger, er resultat kun vejledende. Vi påtager vi os intet ansvar for dine handlinger baseret på output fra Tjenesten, herunder uden begrænsning, hvis sådanne handlinger ikke giver korrekte eller de forventede resultater.
8. Ansvarsbegrænsning
8.1 Vi er i intet tilfælde ansvarlig for følgeskader, direkte eller indirekte tab – herunder men ikke begrænset til økonomiske konsekvensstab, driftstab, manglende besparelser, mistet fortjeneste, goodwill, image, tab af data eller indirekte tab – som følge af din brug af Tjenesten.
8.2 Du er i enhver henseende forpligtet til at holde os skadesløs for ethvert krav som en tredjemand måtte rette mod os som følge af dit brud på ophavsretslovens bestemmelser eller bestemmelserne i disse Vilkår generelt.
9. Force Majeure
9.1 Vi er ikke ansvarlig overfor dig, såfremt der indtræder omstændigheder, som hindrer eller udsætter Vores opfyldelse af aftalen. Sådanne omstændigheder kan bl.a. være: krig, mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker og lockouts, eller edb-vira, hacking, DDoS-angreb, spam, påbud fra offentlige myndigheder og rettighedshavere, eller andre omstændigheder, som Center for Digital Dannelse ikke har direkte kontrol over. Såfremt en eller flere af de forannævnte omstændigheder indtræder, er Vi efter eget valg berettiget til midlertidigt at suspendere Tjenesten eller til ansvarsfrit at stoppe din brug af Tjenesten.
10. Lovvalg og værneting
10.1 Enhver tvist mellem dig og os skal afgøres efter dansk ret og ved Københavns Byret.
11. Kontakt og support
11.1 Center for Digital Dannelse
Vesterbrogade 14A, 2. sal
1620 København V
digitaldannelse.org
dd@digitaldannelse.org
+45 61 33 78 58
Choose one of the two methods to log in
Google will verify the ownership of your email (and nothing else).
Having trouble? Your browser might block cookies. You need to enable cookies from this site and from https://accounts.google.com in your browser settings. Or you could try using an other browser.
Have a login key sent to your email.